Specialized Nordic24 2012
Danmarks hårdeste Mountainbike race
Lørdag d. 16. juni på slaget 12:00:00 går startskuddet til en af Danmarks allerstørste ekstremsportsevents – 24 timers mountainbikeløbet Specialized Nordic24 i Rude Skov nord for København, hvor 1.000 modige mænd og kvinder udfordrer sig selv maksimalt både fysisk og mentalt. Specialized Nordic24 er 24 timers ekstremsport på mountainbike.
Specialized Nordic24 er Le Mans på mountainbike, hvor 1.000 deltagere samles for at flytte sine egne grænser for hvor langt man kan køre på 24 timer som såvel hold og som solorytter.
”Specialized Nordic24 er er the real deal. Det er Danmarks hårdeste MTB race med Danmarks bedste mountainbikere til start. Deltagerne kører hele døgnet rundt, og hvis man har ambitioner om at komme på podiet skal man ikke bare være indstillet på at være 1000% på i et døgn, man skal også være Nordens sejeste mountainbiker. Hele natten lang er Rude Skov derfor oplyst af lygterne fra deltagerne, som bider smerte og træthed i sig og kæmper videre.”, fortæller Rico Busk, stævneleder for Nordic24, og forsætter: "Igennem årene har vejrguderne vist sig fra den værste side og bidraget til at gøre Specialized Nordic24 endnu mere ekstremt. Vi har tratition for en del regn, hvilket påvirker rytternes psyke i ekstrem grad. Desuden stiller det store krav til mekanikken. Det er for tidligt at sige noget om de lunefulde sommerbyger i år endnu, men lige meget hvad, skal deltagerne nok blive udfordret."
Ruten er ca. 15 km lang med mange stejle og svære bakker, samt udfordrende nedkørsler, og ligesom i Le Mans gælder det om at køre flest omgange på 24 timer.
Solo-vanvid og teamwork
Der konkurreres i klasserne solo, 4-mandshold og 6-mandshold.
”Rytterne i soloklassen står over for et langt og vanvittigt døgn på cyklen. For at gennemføre Nordic24 skal man besidde udholdenhed, råstyrke og ikke mindst viljestyrke. Mens holdrytterne har den fordel, at de afløser og støtter hinanden, så er det er dog hårdt på en anden måde at køre i holdklassen, da rytterne giver sig 120 % på hver omgang”, forklarer Rico Busk.
I holdklassen spiller taktikken ved skiftene en vigtig rolle. Nogle hold vælger at skifte rytter efter hver omgang, mens andre kører to eller flere omgange, så holdkammeraterne får bedre tid til at restituere, inden de skal op på cyklen igen. I løbet af de 24 timer er der altid nogen, som må udgå, og når løbet slutter kl. 12.00 søndag d. 17. juni, er det nogle meget trætte deltagere, som samles omkring podiet for at fejre vinderne.
Tilskuere er velkomne
Det er 13. gang, der afholdes Specialized Nordic24. Tilskuere er meget velkomne på stævnepladsen på Rudegård Stadion ved Holte og ude på ruten, hvor deltagerne har brug for alt den støtte, de kan få, i kampen mod de stejle bakker, ømme muskler og trætheden.
For yderligere information kontakt venligst:
Rico Busk, stævneleder Specialized Nordic24, tlf. 29 24 65 85
Link til Nordic24 PDF fakta ark
Link til denne pressemeddelse som PDF fil




