Banner
Banner

Nordic24 foto og video

  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos
  • Nordic24 fotos

Afstemning

Hvordan vil du rate Nordic24 2010

Antal besøgende lige nu

Vi har 5 gæster online

 

24 timers ekstremsport på mountainbike

Lørdag d. 19. juni på slaget 12:00:00 går startskuddet til en af Danmarks allerstørste ekstremsportsevents – 24 timers mountainbikeløbet Nordic24 i Rude Skov nord for København, hvor 1.001 modige mænd og kvinder udfordrer sig selv maksimalt både fysisk og mentalt.

Nordic24 er Le Mans på mountainbike, hvor 1.001 deltagere samles for at flytte sine egne grænser for hvor langt man kan køre på 24 timer som såvel hold og som solorytter. I år giver Nordic24 tilmed mulighed for at kvalificere sig til verdensmesterskabet for 24 timer solo klassen i Canberra, Australien, hvilket bringer konkurrencen i soloklassen endnu højere op.

” Deltagerne kører hele døgnet rundt, og hvis man har ambitioner om at komme på podiet eller sågar vinde, er der ikke tid til hverken at sove eller hvile undervejs. Hele natten lang er Rude Skov derfor oplyst af lygterne fra deltagerne, som bider smerte og træthed i sig og kæmper videre. Igennem årene har vejrguderne vist sig fra den værste side, hvilket påvirker rytternes psyke i ekstrem grad, men også deres materiel vil blev testet til det yderste. Det er for tidligt at sige noget om de lunefulde sommerbyger i år endnu, men lige meget hvad, skal deltagerne nok blive udfordret.”, fortæller Rico Busk, stævneleder for Nordic24.

Ruten er 14 km lang med mange stejle og svære bakker, samt udfordrende nedkørsler, og ligesom i Le Mans gælder det om at køre flest omgange på 24 timer. 

Solo-vanvid og teamwork

Der konkurreres i klasserne solo, 4-mandshold og 8-mandshold.


”Rytterne i soloklassen står over for et langt og vanvittigt døgn på cyklen. I år, hvor der er mulighed for udtagelse til VM, vil det kræve det ekstra at vinde Nordic24 i soloklassen. For at gennemføre Nordic24 skal man besidde udholdenhed, råstyrke og ikke mindst viljestyrke. Mens holdrytterne har den fordel, at de afløser og støtter hinanden, så er det er dog hårdt på en anden måde at køre i holdklassen, da rytterne giver sig 120 % på hver omgang”, forklarer Rico Busk.



I holdklassen spiller taktikken ved skiftene en vigtig rolle. Nogle hold vælger at skifte rytter efter hver omgang, mens andre kører to eller flere omgange, så holdkammeraterne får bedre tid til at restituere, inden de skal op på cyklen igen. I løbet af de 24 timer er der altid nogle, som må udgå, og når løbet slutter kl. 12.00 søndag d. 14. juni, er det nogle meget trætte deltagere, som samles omkring podiet for at fejre vinderne.



Tilskuere er velkomne

Det er 12. gang, der afholdes Nordic24. Fra omkring 100 deltagere de første mange år er Nordic24 blevet nød til at sætte en grænse for deltager antallet på lige over 1.000. Tilskuere er meget velkomne på stævnepladsen på Rudegård Stadion ved Holte og ude på ruten, hvor deltagerne har brug for alt den støtte, de kan få, i kampen mod de stejle bakker, ømme muskler og trætheden. 


For yderligere information kontakt venligst:

Rico Busk, stævneleder Nordic24, tlf. 29 24 65 85

eller

Simon Scheibel, tlf. 21 60 93 66

Link til Nordic24 PDF fakta ark

Link til denne pressemeddelse som PDF fil

 
 

Presseansvarlig.


Rico Busk

Tel.: 0045 29 24 65 85   

Email:  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.