En tilbagevendende begivenhed ved Nordic24 er kåringen af hurtigste mand og kvinde i lygtetændingstiden. Den er defineret som tidsrummet fra solen går ned til den står op, hvilket i dag/nat er kl. 21.54 til 04.26.
Og igen i år har Exposure Lights udsat præmien til hurtigste omgang kørt i herre- og dameklassen. Det er passende et lygtesystem, Exposure Lights, der i handelen koster 3150 kr., der står på spil. Så der er alt mulig grund til at holde dampen oppe, når mørket sænker sig over Rudersdal Stadion, og lygterne skal tændes.
Du kan læse nærmere om Exposure Lights og andre interessante mtb-relevante emner såsom rejsebeskrivelser, test af produkter og møde andre mountainbikere i forummet på www.singletrack.dk