Indkvartering sker udendørs (hold) eller indendørs (soloryttere). Udendørs indkvartering sker enten på stævneplads 1 (grus) eller stævneplads 2 (græs), jf. billede nederst. Indendørs indkvartering foregår i Holte-hallen, der har ind/udgang til stævneplads 1. I begge tilfælde får hver rytter eller hold tildelt en parcel af en vis størrelse.
Alle soloryttere indkvarteres i hallen
Alle soloryttere får tildelt en parcel på 2x2,5 meter.
Parcellerne er ikke afmærkede, så det er først-til-mølle.
Man skal selv sørge for liggeunderlag osv.
Det er strengt forbudt at tage sin cykel med ind i Holtehallen - der er mulighed for overvåget cykelparkering på stævneplads 1 (gratis).
Soloryttere må gerne lave individuelle aftaler om udendørs indkvartering med diverse hold, men der bliver ikke allokeret ekstra plads til disse hold.
Der opstilles et solo pit stop (stort telt) ved ruten, hvor solorytterne kan placere sin forplejning. Det er kun soloryttere og deres supportere, der adgang til dette telt.
Alle hold (både 4-Team og 8-Team) placeres udendørs.
Hvert 4-Team får tildelt en parcel på 6x4 meter
Hvert 8-Team får tildelt en parcel på 9x4 meter
Alle hold kan tilføje ønske om specifik placering på stævnepladsen ved online-tilmeldingen. Det gælder både ønsker til hvor man gerne vil placeres og hvem (hvilke hold) man gerne vil ligge i klynge med. Det er en større kabale det skal gå op, men vi gør vores yderste for at efterkomme alle ønsker. Du kan foretage ændringer i dine ønsker til indkvartering efter tilmeldingen ved at logge ind på jeres holdprofil.
Autocampere og campingvogne Autocampere/campingvogne er tilladte i meget begrænset omfang og såfremt de kan indpasses på P-pladsen ud mod Kongevejen. Ønsker om dette skal angives ved tilmeldingen. Alle interesserede vil få besked i midten af maj, om de kan medbringe autocamper eller campingvogn.
Partytelt m/u gulv Nemt skal det være! Alle deltagere har mulighed for at leje et partytelt, som vil blive sat op fredag før løbet og taget ned efter løbet af Nordic24. Man kan både leje telt med eller uden gulv. Et modul er 3x6m - man kan godt bestille flere moduler, som vil blive sat sammen (til telte på hhv 6x6m, 6x9m eller 6x12m). For øvrige størrelser kontakt Nordic24.
Teltene opsættes som udgangspunkt på grusbanen, men man er ikke garanteret plads på grusbanen.
Leje af partytelte sker ifm online-tilmeldingen. Efterbestilling koster et administrationsgebyr på 100 kr.
Se priser her:
Telttype Pris Grundmodul på 3x6m uden gulv 2.000 kr. Grundmodul på 3x6 m med gulv 3.000 kr. Yderligere moduler a 3x6 m uden gulv 1.500 kr. Yderligere moduler a 3x6 m med gulv 2.000 kr.